Tal om det der er svært

Den rigtige indgangsreplik og de gode spørgsmål, der skaber anledning til at tale om ensomhed, er helt afgørende. Selvom ensomhed er kommet mere på dagsordenen, er det stadig et meget ømt og tabubelagt emne. Undersøgelser viser faktisk, at 57% af danskerne kender mennesker, som de tror eller ved, er ensomme, men over halvdelen har aldrig spurgt ind til det, selvom de egentlig gerne ville[1]. Det kan være svært for dig, der viser bekymring, at tage hul på emnet, men det er ofte endnu sværere at italesætte for personen, der oplever ensomhed. Derfor er det vigtigt at tale om. Forholdet til den anden er afgørende for muligheden for at tage hul på samtalen. Det er forskelligt fra person til person, hvor meget de vil dele med andre, men at italesætte følelsen kan være et stort skridt på vejen. Som privat og professionel kan du bidrage på forskellig vis, men uanset kan de nedenstående teknikker være god inspiration.

 

Derfor er det svært

Når et emne er tabubelagt, er det altid svært at snakke om. Det kan være svært at tale om ensomhed med de personer, som vi ikke er tætte på, og kun ser i begrænset omfang. Det er typisk svært, fordi vi har en frygt for at være påtrængende eller snagende, hvilket gør, at man holder sig fra at spørge ind til, hvordan vedkommende har det.

Men det kan også være svært, at tale om ensomhed med de personer som vi er tætte på, og ser i dagligdagen. Her kan opmærksomheden begrænses af, at vi bliver ”blinde” overfor ensomheden og de tilhørende risikofaktorer, fordi vi ser det, vi plejer, og fordi det kan være hårdt at erkende, at ens nære kan have et udækket socialt behov på trods af ens tilstedeværelse.

For at bekæmpe ensomheden er det vigtigt, at vi tør spørge ind til og vise bekymring hos både ens nære og bekendte. Det er for det meste lettere for en pårørende at spørge ind, end det er for den, der oplever ensomhed at række ud og fortælle.

 

Sådan kan du tage hul på samtalen

Det er vigtigt at overveje, hvordan du bedst tager hul på emnet. Der findes mange måder at gøre det på, og måden vil altid afhænge af den aktuelle situation, personen du står overfor og jeres relation. Der findes hjælperedskaber, du kan benytte, såsom konkrete samtaleteknikker til at starte samtalen om ensomhed på en god og respektfuld måde. Du kan eksempelvis gøre brug af tre teknikker: at spørge om tilladelse, at normalisere og at stille åbne spørgsmål.

 

Hvordan kan jeg spørge om tilladelse?

Snakken om ensomhed kan være en svær snak for jer begge, og derfor er det vigtigt at spørge den anden om lov til at tage emnet op. Det kan du gøre ved at spørge om tilladelse til snakken, give information om eller komme med råd i forhold til ensomhed. Husk at gøre det tydeligt, at vedkommende kan sige nej til snakken, men fortæl konkret, hvorfor du er bekymret. Dette viser ligeværdighed, ydmyghed og respekt over for den anden.

Nedenstående er der nogle eksempler på, hvordan du kan spørge lægge op til snakken om ensomhed ved at sige:

 

”Stop mig gerne, hvis jeg spørger for meget, men jeg har lagt mærke til, at du ikke kommer så meget ud blandt andre, som du plejer. Har du tænkt over det?”

”Du virker lidt nedtrykt, og have mindre energi for tiden. Derfor har jeg gået og tænkt på, hvordan du har det? Er det okay jeg spørger ind til det?"

”Vidste du, at det faktisk er 50% af ældre, der modtager hjemmehjælp, der føler sig ensomme. Må jeg spørge dig om, hvordan du har det?”

 

Hvordan kan jeg normalisere ensomhed?

Det er vigtigt at tage følelserne alvorligt, men samtidig er det også nødvendigt at give rum til at tale om det. Du kan hjælpe med at gøre oplevelser af ensomhed mere ”normale” og ”okay” ved at tale om dem og derved normalisere ensomheden. Gør det tydeligt, at enten dig selv eller andre også har haft eller har samme oplevelser. Det kan være en måde at aftabuisere ensomheden, hvilket kan modvirke følelsen af nederlag hos personen der er ramt af ensomhed. At fjerne fokus fra tabuet og følelsen af nederlag, kan hjælpe den anden til at forstå og erkende egne følelser.

Du kan normalisere følelsen af ensomhed ved eksempelvis at sige:

 

”Jeg har en bekendt, som begyndte at føle sig alene, da han mistede sin ægtefælle. Jeg oplever, at det er tilfældet for mange.”

 

”Jeg ved, at nogle mennesker oplever, at det kan være rigtig svært at komme afsted og se andre, selvom de har lyst, men ikke føler de kan på grund af gangbesvær. Er det noget, som du kan genkende?”

 

”Min oplevelse er, at mange ældre oplever, at de bliver mere isoleret fra resten af verdenen i forbindelse med sygdom. Er det noget, du har tænkt over?”

 

Hvordan kan jeg stille åbne spørgsmål?

Du kan vise interesse ved at spørge aktivt ind til personen, og følge op på og spørge uddybende ind til det personen svarer. Det åbner op for personens perspektiver og giver plads til den oplevelse vedkommende selv har af situationen. Husk at vise interesse, være anerkendende og åben i dialogen. Dét at stille de åbne spørgsmål giver personen mulighed for at sætte ord på egen situation og derigennem forstå den bedre.

Åbne spørgsmål kan eksempelvis tage udgangspunkt i billeder eller personlige nips i personens hjem. Ellers kan du stille et åbent spørgsmål som:

 

”Hvordan har du det med at være alene?"

"Hvor ofte er du i kontakt med din familie og dine venner?”

”Min oplevelse er, at mange ældre oplever, at de bliver mere isoleret fra resten af verdenen i forbindelse med sygdom. Er det noget, du har tænkt over?”

 

 Generelt kan du altid åbne op for personens perspektiver ved eksempelvis at tage udgangspunkt i: ”Hvad? Hvordan”, ”I hvilke situationer?” eller ”Hvad mener du, når du siger…?”.

 

 

Den professionelle relation

I en professionel relation skal du dog være opmærksom på, at det er en balancegang, hvor du som professionel også skal passe på med at blive for privat. Der er stor forskel på, hvad mennesker anser som privat, og det skal man være opmærksom på. Men husk også på at det for nogle borgere faktisk kan være lettere at åbne op omkring ensomheden, hvor relationen ikke er privat, fordi de kan fortælle om deres følelser og oplevelser i et nyt perspektiv.

 

Vil du lære mere om, hvordan man som medarbejde kan tage samtalen? Marselisborg har samarbejdet med flere kommuner om at målrette hjemmeplejens, de forebyggende medarbejdere og aktivitetsmedarbejdere i smalltalk med borgerne til at opspore og handle på ensomhed. Det samme gælder på frivilligområdet, hvor det også er vigtigt at træne frivillige kræfter i at blive endnu bedre til at tage hul på snakken om ensomhed. Hvis du ønsker at høre mere om mulighederne for at styrke netop dine medarbejderes og frivilliges kompetencer til på en god og respektfuld måde at turde at åbne op for samtalen om ensomhed, er du meget velkommen til at kontakte: Dorit Wahl-Brink Tlf. 2173 3735 e-mail: dwb@marselisborg.org

 

[1] (Ensomme Gamles Værn og Mary Fonden 2014, ”Palle alene i verden” – et kvalitativt studie af voksnes ensomhed midt i livet, s. 13)