Det er rart at følges

Det kan være udfordrende at møde op til aktiviteter og arrangementer alene. Mange der ønsker at starte med en ny aktivitet, fortæller, at den største udfordring er, at man ikke har én at starte sammen med. Måske kender du det, at du ikke kommer afsted, fordi du mangler én at følges med? I så fald er der flere muligheder for at komme i kontakt med andre, som gerne vil følge dig på vej, eller som også selv søger én at følges med.

 

Aktiviteter er sjovest, når man er flere sammen!

Jo flere, jo bedre! Det er samværet med andre, der gør det sjovt at deltage i nye aktiviteter. Alle kender følelsen af gerne at ville deltage, men at mangle én at gøre det sammen med. Måske én af dine naboer også har lyst til at se, hvad foreningslivet kan tilbyde. Så hvis du kender én, der går til aktiviteter eller arrangementer, du gerne vil være en del af, så spørg vedkommende om du ikke kan tage med. Og vær heller ikke bange for at spørge en bekendt, om I ikke skal starte til noget nyt sammen.

Det er vigtigt at have øje for sine medmennesker og oftest kræver det blot et lille puf, før man får modet til at komme ud. Hvis du allerede går til en aktivitet eller er aktiv i en forening, så se om der ikke er nogen i din omgangskreds, der kunne have glæde af, at du tager dem med!

 

Foreningerne tager godt imod

Mange foreninger gør meget ud af, at tage godt imod nye medlemmer. Det kan eksempelvis være ved muligheden for at blive ledsaget til aktiviteten, eller at en der har været medlem i længere tid, sørger for at vise dig til rette. Du kan ringe til foreningerne eller aktiviteterne og spørge, om I kan lave en aftale om, at der vil være én til stede ved første besøg. Herved får du mulighed for at melde din ankomst og få en kop kaffe og en sludder om, hvem du og foreningen er.

Hvis du vil se mulighederne for at blive ledsaget til aktiviteter ved foreninger i dit lokalområde, kan du også søge på de forskellige foreninger i søgemaskinen. Du har mulighed for at læse mere om aktiviteterne, muligheden for at komme på et første uforpligtende besøg og meget andet om de enkelte foreninger. Du skal blot klikke på dem, når de viser sig på kortet. Klik [her] for at komme til søgemaskinen.

Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta

Læs mere i publikationen om, hvad ensomhed blandt ældre er, og hvordan det kan forebygges.

Læs mere

Forebyggelse af ensomhed blandt ældre

Læs indsatsguiden og få mere viden om forebyggelse af ensomhed blandt ældre og inspiration til handling hertil.

Hent guide

Barrierer og muligheder for et socialt liv

Læs mere om barriererne for et socialt liv i publikationen, og få mere viden om, hvilke muligheder der er.

Læs mere

Ældre og ensomhed: Hvem, hvorfor og hvad gør vi?

Læs mere om ældre og ensomhed i rapporten, som er baseret på en undersøgelse i 25 kommuner.

Læs mere

Bliv frivillig og gør en forskel

Læs mere

Find aktiviteter

Klik her for at søge efter aktiviteter i dit nærområde.

Læs mere