Fakta om ensomhed

Ensomhed opstår når ens behov for social kontakt ikke er dækket, og er en individuel følelse. Det betyder, at det er forskelligt, hvor meget social kontakt det enkelte menneske ønsker. Nogle mennesker har brug for meget social kontakt, andre mennesker har brug for mindre. Det er altså personen selv, der kan føle, om ens sociale behov er dækket. Ensomhed opstår, når en person føler sig alene, og faktisk gerne vil være sammen med andre. Men for at undgå ensomhed er det også nødvendigt, at den sociale kontakt er meningsfuld for den enkelte person.

Ensomhed er tabubelagt. Derfor kan det være svært at snakke med andre om ensomhed – både for pårørende og især for personen der oplever ensomheden. Ensomhed er ikke en følelse, som mennesker ønsker at have, og det gør det ekstra svært, at få bragt emnet på banen og snakke med andre om det. Men hvis snakken om ensomhed ikke bliver taget, kan ensomhedsfølelsen blive selvforstærkende, fordi følelsen gennem tavshed bliver forbundet med skam og selvbebrejdelse. Det kan gøre det ekstra svært for ældre at opretholde kontakten til gamle venner eller indgå i nye sociale relationer.

 

Former for ensomhed

Ensomhedsfølelsen er en kompleks størrelse, som opleves forskelligt blandt mennesker. Man skelner ofte mellem tre dimensioner af ensomhed; social ensomhed, emotionel ensomhed og eksistentiel ensomhed, som er illustreret i nedenstående figur. De tre former for ensomhed kan opleves enten en ad gangen eller flere på én gang.

 

 

Hvad er social ensomhed?

Social ensomhed udtrykker følelsen af, at man er alene, men gerne vil være sammen med andre. Det betyder, at man oplever at være uønsket alene. Denne form for ensomhed er den følelse de fleste oplever, når der er tale om ensomhed. Et eksempel kan være, at det er søndag eftermiddag og man gerne vil drikke kaffe med én, men man har følelsen af, at der er ikke nogen, man kan tage kontakt til og invitere til kaffe med.

 

Hvad er emotionel ensomhed?

Emotionel ensomhed opstår, når en person ikke oplever at blive følelsesmæssigt set eller forstået af andre. Man oplever på den måde ikke at være en del af det fællesskab, som man fysisk befinder sig i. Følelsen kan eksempelvis opstå, når man sidder i en gruppe og hyggesnakker, men at man ikke føler, at man er en del af snakken og fællesskabet. Det kan for eksempel skyldes dårlig hørelse, manglende tilhørsforhold, usikkerhed på sig selv eller andet.

 

Hvad er den eksistentielle ensomhed?

Den eksistentielle ensomhed opstår, når man som menneske begynder at sætte spørgsmålstegn ved, hvorfor man skal være her, og hvad man kan bidrage med. Det er ofte denne dimension af ensomhed, der er sværest at sætte ord på. Følelsen kan for eksempel opstå, hvis man ikke længere kan bidrage med det samme som før, eksempelvis på grund af en funktionsnedsættelse. Så skal man finde ud af, hvad man nu skal være for andre, og kan bidrage med i de forskellige fællesskaber.

 

Hvem rammes af ensomhed?

Ensomhed kan ramme os alle, men der er tidspunkter i livet, hvor risikoen for ensomhed er større end andre. På et tidspunkt i livet vil alle rammes af ensomheden. Følelsen vil ofte fortage sig igen, men for mange er følelsen mere vedvarende og derfor skadelig for krop og sind. Ensomhedsfølelsen er mere udbredt i nogle grupper, og ses ofte i takt med, at man bliver ældre.

En landsdækkende undersøgelse med deltagelse af knap 9.000 ældre fra hele landet har vist, at hver tredje ældre der oplever ensomhed ikke har talt med nogen om det. Selvom mange rammes af følelsen af ensomhed, er det svært at snakke om ensomheden på grund af tabuet der relaterer sig hertil. Det er både svært for den ensomme at sætte ord på og tale om følelserne, men det er ofte også svært som pårørende og medmenneske at tale hul på snakken om ensomhed.

 

Faktaboks:

Du kan læse mere om ensomhed og ældre i publikationen ”Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta”, som præsenterer analysens hovedkonklusioner, samt i de to rapporter ”Barrierer og muligheder for et socialt liv” og ”Ældre og Ensomhed: Hvem, hvorfor og hvad gør vi?”. Som også findes i højre side.

 

 

Hvad er konsekvenserne af ensomhed?

Ensomhed mindsker livskvaliteten og ældre, der oplever ensomhed, vurderer generelt deres helbred som dårligere og bruger sundhedsvæsenet væsentligt mere. Udover dårlig livskvalitet, er ensomhed direkte skadeligt for helbredet, og ensomhed øger risikoen for en lang række livsstilsrelaterede sygdomme, der med tiden kan øge risikoen for en tidlig død (Den gamle patient, 2017, s. 551 og 554). Ensomhed har en lige så stærk indflydelse på dødeligheden som andre risikofaktorer som for eksempel rygning, forhøjet blodtryk, diabetes, lav uddannelse og fysisk inaktivitet (Den gamle patient, 2017, s. 551). Derudover har personer der oplever ensomhed over 50% øget risiko for at få en demenssygdom.

Ensomhed er et alvorligt problem, og har man én gang oplevet ensomhed, er man i markant risiko for at opleve det igen. Det er derfor vigtigt at opretholde den sociale kontakt efter en person er kommet ud af ensomheden. Ensomhed er heldigvis også en følelse, man kan komme ud af igen. Analyser af ældredatabasen viser, at langt de fleste kommer ud af ensomhed. Det kræver dog, at vi er opmærksomme på vores medmennesker, og at vi alle deltager aktivt i at forebygge ensomhed, både i foreninger og kommunerne.

 

Kend signalerne

Læs mere

Tal om det der er svært

Læs mere

Fokuser på behov og ønsker

Læs mere

Styrket indsats mod ensomhed blandt ældre

Hvis du vil læse mere om ensomhed, så kan du finde flere informationer i Sundhedsstyrelsen rapport udarbejdet i samarbejde med Marselisborg fra 2016.

Læs mere

Ensomhed blandt ældre: Myter og fakta

Læs mere i publikationen om, hvad ensomhed blandt ældre er, og hvordan det kan forebygges.

Læs mere

Barrierer og muligheder for et socialt liv

Læs mere om barriererne for et socialt liv i publikationen, og få mere viden om, hvilke muligheder der er.

Læs mere

Ældre og ensomhed: Hvem, hvorfor og hvad gør vi?

Læs mere om ældre og ensomhed i rapporten, som er baseret på en undersøgelse i 25 kommuner.

Læs mere